Køb VERS FOR VÆGTERE her

tirsdag den 9. oktober 2012

Open and closed mode

I dette blog-indlæg har jeg lyst til at give ordet til John Cleese (Ja, det er ham fra Monthy Pyton), som i denne video taler om "kreativitet". Jeg har angivet video-tider i ( )

Kreativitet er ikke et talent, men en måde at arbejde på (3:30)

Helt overordnet taler han om hhv. "åben" og "lukket" modus (6:30)

I det åbne modus er man afslappet, nysgerrig og afsøgende, eksperimenterende, man holder mulighederne åbne, man leger, man er "åben" for indtryk... Det er i det åbne modus at kreativitet kan ske, at noget nyt kan opstå. Det er når jeg befinder mig i det åbne modus at jeg får ideer, at jeg bliver inspireret til at skrive sange, at jeg leger med min 3-årige datter, at jeg drømmer om fremtiden, at jeg åbner mit hjerte og sind for Guds ånd...

I det lukkede modus er der "drive", man er målrettet og fokuseret, effektiv, man er "lukket" omkring en bestemt handling. Det er i det lukkede modus at mine ideer bliver realiseret (eller kasseret), det er her mine sange får struktur og form, det er her jeg opdrager min datter, det er her jeg tager skridt i tro ...

Det lukkede modus er et helt nødvendigt for at "der sker noget". Men alt for meget af mit liv foregår i det lukkede. Jeg har ladet mig udfordre af denne video, til at forsøge at bruge nok tid i det åbne. 

John Cleese angiver 5 faktorer, der hjælper mig til at være åben (12:50): Sted, tid (afgrænset), tid (nok), selvtillid og humor.

Så lav en kop kaffe, find din notesbog og brug en halv time på at lytte til John C. Spørgsmål: Hvad er din største hindring for at komme i det åbne modus?

/ Arvid

Ingen kommentarer:

Send en kommentar